10 ting jeg har lært at sætte pris på, efter Milo kom til verden.

11921976_10153143152903753_681493511_n

Ikke så borderline-relateret, da jeg tænker at mange af disse ting er nogle, de fleste mødre kan nikke genkendende til 🙂

#1 – VARM KAFFE.
Prøv bare at lyt til ordene. Mhh…. Ikke kold eller halvlunken kaffe, men dejlig, varm kaffe. Som du kan indtage på under 30 minutter og så uden at spilde, fordi barnet river dig i buksebenet imens du balancerer med havregrødsskålen i den ene hånd og en lorteble i den anden…

#2 – RENT TØJ.
I de første 10 måneder af Milos liv (læs; inden han startede i vuggestue), var mit tøj fedtet ind i alt, lige fra savl og snot til opblødt kiks og kartoffelmos. Om han grisser mindre, eller jeg vasker ham grundigere vides ikke. I hvert fald efterlader et mor/barn kram ikke længere madrester fra hele dagen ud over mit tøj.

#3 – BH’ER.
Jeg stoppede med amningen da Milo var knapt 10 måneder. Så gad han ikke det pjat mere. Lidt trist, da det var røvhyggeligt, men også dejligt, da mine bryster nu, et par måneder efter, er sig selv igen, og ikke bare et par bløde madkasser. Glæden ved, at tage en bh på, som hverken er en amme-bh eller sports-bh. Jeg er fan. Og Lars med. Jeg er endda så meget fan, at jeg i anledningen har fået en tattovering under venstre bryst. Hooray for boobies!

#4 – STILHED.
Ja, det lyder måske lidt banalt og man tænker da også “Ja, selvfølgelig er stilhed dejligt, når man har børn”. Og JA! Gu’ er det så. Nuff’ said!

#5 – AFTENSMAD.
Jeg er en af der der typer, der bliver “Hangry”. Altså Hungry=Angry.
Men med et kolisk, storskrigende, forstoppet, søvnmanglende barn de første 5-8 måneder, har jeg virkelig lært at sætte pris på aftensmad. Om det er biksemad eller mørbrad og om det for den sags skyld når at blive halvkoldt, fordi barnet skal mades først (siger han selv), er underordnet. Det er mad. Og når man er sulten nok, smager alt jo næsten godt.

#6 – SAMMENHÆNGENDE SØVN (+4 TIMER)
Fra Milos fødsel (minus de første to uger med gulsot) har han sovet som prinsessen på de tusind millioner mange ærter. Af helveds til. Derfor har jeg gjort det samme. Indtil han var 8 måneder, har jeg maks sovet 4 timer i træk, så nu hvor han sover bare nogenlunde igennem, føler jeg mig mere udhvilet end nogensinde før… Men også en smule træt – mere vil ha’ mere. Can you blame me?

#7 – HEAVY METAL.
Dette satte jeg dog også pris på, inden Milo vendte op og ned på det hele, men intet er  dog bedre end at aflevere den fede i vuggestue, og gå hjem og tage opvasken, imens RAMMSTEIN brager deruda’ for fuld smadder!

#8 – ALKOHOL
Need I say more?

#9 – BARNLØSE MENNESKER.
Det er utroligt lækkert at snakke med alle om sin unge og konstant fortælle hvad han nu har lært, hvor dygtig han er og hvor sød han ser ud. MEN! Nogle gange er det sgu også meget rart, bare at tale om ingenting. Dette er stort set umuligt at gøre med folk, der har børn. Selvom man forsøger, vil emnet, helt uvildigt, vende tilbage til, hvor mange tænder den fede nu har i kæften. SÅ! Barnløse mennesker er rare. De har nemlig ikke noget at sammenligne med, og så slutter samtalen ret brat!

#10 – MIG SELV.
Okay, så blev det lidt borderline-relateret alligevel. Mit selvværd er ikke eksisterende og selvtilliden ligeså, men det er når jeg er “Stine”. Når jeg er mor, er verden anderledes. Så kan jeg en masse ting og vil kæmpe med alt hvad jeg har, for at Milo har det godt. Hvis jeg kan gøre det for ham, må jeg også et sted være i stand til at gøre det for mig selv. Øvelse gør mester!

Tak fordi I gad læse med – kommentér endelig, hvis I selv har nogle ting, der er blevet totalt essentielle for Jer, efter I fik børn/barn.

Reklamer
10 ting jeg har lært at sætte pris på, efter Milo kom til verden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s