Smerte.

Jeg ved ikke hvor i min krop livet sidder. Nogle gange er det min hjerne. Andre gange i mit hjerte. Eller min mave. Der hvor følelserne er stærkest. I dag er det i hele kroppen. Og det er svært. Jeg hader det. Jeg kan ikke styre det og har ikke valgt at have det sådan her. I dag eksisterer logik og rationalitet ikke. Tårerne triller ned ad mine kinder, og for hver sætning jeg skriver, gør mit liv mere og mere ondt. Continue reading “Smerte.”

Reklamer
Smerte.

Fra tænke-tid til tanke-tvang.

Et monster der gemmer sig, ikke under min seng eller bag brusegardinet, kigger frem.

Det er ikke monsteret fra mine mareridt, uhyret i nattens mulm og mørke eller psykopaten fra gårsdagens late-night film…

Det er monsteret i mit hoved. Det monster der kommer frem, når min hjerne ikke bliver aktiveret og ikke er optaget af noget andet.. Continue reading “Fra tænke-tid til tanke-tvang.”

Fra tænke-tid til tanke-tvang.

Tomhed.

Tomhed. Når noget er tomt. Uden indhold. Som når man, inden plastikflaskens indtog, sad og kæmpede med, at banke de sidste dråber ketchup ud af glasflasken. Nogle gange kom der intet, og man måtte give op og smide flasken ud. Andre gange, mens man sad dér og bankede på flaskens bund, som en anden idiot, væltede det pludselig ud og alt var derefter indfedtet i tomat-glasur. Okay.. Det var altså en total underlig, metaforisk beskrivelse af, hvordan jeg har det i dag; Continue reading “Tomhed.”

Tomhed.

Wauw, hold da kæft og totalt urealistisk!

I sidste uge valgte jeg, omsider, at offentliggøre min blog. Og HOLD DA KÆFT.
Jeg ved ikke hvad helvede jeg havde regnet med, men det jeg fik, var i hvert fald overvældende – på alle måder. Continue reading “Wauw, hold da kæft og totalt urealistisk!”

Wauw, hold da kæft og totalt urealistisk!

endelig

Okay.. Nu gør jeg det. Dette indlæg bliver det første jeg deler på facebook. Jeg er SÅ nervøs. Nervøs for den feedback jeg får – og ikke får. Hele bloggen er kommet op og køre, alle indlæg er lagt ind og den venter nu bare på, at jeg smider bomben i hovedet på venner og familie.

Grunden til, at min nervøsitet er så stor er, som tidligere nævnt, da mange (de fleste) i min omgangskreds ikke engang er klar over, at jeg er sygemeldt eller har borderline. Fordi jeg har løjet. Continue reading “endelig”

endelig

Succes!

I weekenden traf jeg, hvad jeg selv vil kalde, en vild beslutning. Istedet for at have min blog på wix.com, som jeg plejer, har jeg købt mit eget domæne! Altså rettighederne til webadressen graensebarn.dk!! Det er så sejt! Det er min side, min helt egen. Og jeg kan gøre med den, hvad jeg vil.

Jeg kunne mærke, at det i en vis grad hjalp mig, at få skrevet Continue reading “Succes!”

Succes!