endelig

Okay.. Nu gør jeg det. Dette indlæg bliver det første jeg deler på facebook. Jeg er SÅ nervøs. Nervøs for den feedback jeg får – og ikke får. Hele bloggen er kommet op og køre, alle indlæg er lagt ind og den venter nu bare på, at jeg smider bomben i hovedet på venner og familie.

Grunden til, at min nervøsitet er så stor er, som tidligere nævnt, da mange (de fleste) i min omgangskreds ikke engang er klar over, at jeg er sygemeldt eller har borderline. Fordi jeg har løjet.

Jeg føler intet behov for, at undskylde disse løgne. Jeg ved godt, at det ikke kunne have været anderledes. Jeg har været for angst. Angst for alle blikkene, spørgsmålene, folks undren eller manglende forståelse for min situation, som praktisk talt er mit liv.

Men til alle jer der læser dette – nu har jeg gjort det. Jeg har “sagt” det højt. Jeg er psykisk syg. Jeg lider af borderline. Og angst. Og ocd. Jeg forventer ingen forståelse og ønsker ingen medlidenhed. Jeg ønsker accept. Accept af min tilværelse. Accept af, at intet skal ændre sig, grundet min indrømmelse.

Det er med store, fede sommerfugle i maven og tårer i øjnene at jeg publicerer dette. Jeg er så stolt af mig selv. Bloggen har ventet i 3 måneder på, at blive offentliggjort og jeg har ventet i 2 1/2 år!

Jeg vil så gerne inspirere andre, vise hvordan verden hænger sammen, når man ikke selv gør og bevise overfor mig selv, at jeg er i stand til at stå ved mit “sande” jeg – også når livet gør ondt.

Tak fordi du læser med og giver mig og mange andre en chance for, at fortælle at borderline ikke er en sindsstemning, men et livsvilkår.

Reklamer
endelig

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s