Smerte.

Jeg ved ikke hvor i min krop livet sidder. Nogle gange er det min hjerne. Andre gange i mit hjerte. Eller min mave. Der hvor følelserne er stærkest. I dag er det i hele kroppen. Og det er svært. Jeg hader det. Jeg kan ikke styre det og har ikke valgt at have det sådan her. I dag eksisterer logik og rationalitet ikke. Tårerne triller ned ad mine kinder, og for hver sætning jeg skriver, gør mit liv mere og mere ondt.

Jeg ved ikke hvad det kommer af. Jeg ved ikke hvorfor jeg i dag har “valgt”, at det skal være en dårlig dag. Sandsynligheden for, at den bliver bedre senere er lig nul. Optimistisk set.

Så jeg sidder her i min sofa, omgivet af snot, tårer og alt for høj musik – i et sølle håb om, at det kan dæmpe mit indre tordenvejr.
Jeg er i forvejen ikke særligt begejstret for tordenvejr, og så plejer det at hjælpe at smide noget høj musik på anlægget, der kan overdøve bragene. Men hvordan overdøver man noget, der er lydløst? Smerte er ikke et brag. Det er en rolig brise, der snor sig om mine arme, nusser mig i håret, kysser mine kinder, fører mig rundt i en vals, for så til sidst at fange mig og forgifte mit indre. Bryder ind i min krop uden tilladelse og sprøjter vrede, anger, frygt, sorg og fortvivlelse direkte ind i mine blodårer.

Og nu kan jeg mærke hvordan det  forplanter sig – roligt fordeler sig i kroppen på mig. Selv mine fingerspidser gør ondt. Jeg har lyst til at kaste computeren tværs gennem rummet. Jeg har lyst til at pakke mine ting og skride. Jeg har lyst til at give op. Melde mig ud. Ud af min egen krop. Men jeg er ikke selvmordstruet. Tak Milo. Jeg elsker dig.

Reklamer
Smerte.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s