PPS – psykisk populær-syge!

Jeg sidder og hører Gandhi på P3, hvor de i dag snakker om OCD.
Det var min mor der ringede og fortalte, at hun synes jeg skulle tænde for radioen. Det er den fedeste del ved at have “offentliggjort” min psykiske sårbarhed. Den indprinter sig på en måde, i mange mennesker i min omgangskreds’ bevidsthed. Wuhu! Mere opmærksomhed = mindre tabu.

Men gud fri mig vel, hvor er der mange selvopfundne lidelser!!! Jeg bliver skidesur, mildest talt, når jeg sidder og hører David Mandel læse lytter-sms’er op, fra alle de der skriver ind med egne OCD-træk. Folk er edderbankerme blevet glade for, at selvdiagnostisere!

Jeg kan ikke lide hvis min sorte fjernbetjening ligger på et sort bord eller hvis alt mit tøj ikke er af samme mærke eller hvis ikke mine bøjler i skabet hænger samme vej… burde jeg få undersøgt om jeg har OCD?

NEJ – du burde lukke røven og fatte at du er et vanemenneske, ligesom resten af Danmarks befolkning!

Jeg, af alle, burde ikke være neglicerende eller nedværdigende overfor folk, der siger sådanne ting, da det til tider godt kan minde om nogle af de ting jeg selv kæmper med i hverdagen. Men… forskellen er bare, at jeg kæmper. Det er først OCD i det øjeblik, hvor det enten bliver invaliderende for den måde man lever på, eller hvis man ikke er i stand til at gøre tingene anderledes end man plejer. Ellers er det altså bare en f*cking vane! Jeg har sgu også mange vaner… Mange af dem ligger jeg garanteret slet ikke mærke til. Hmm… Jeg stiller altid Milos morgenmad klar aftenen før. Jeg ligger mit tøj sammen på en bestemt måde og jeg går altid den samme vej op i byen for at handle. Men jeg kan godt lade være med at gøre tingene sådan. Det bryder min verden ikke sammen af. Ergo – det er vaner.

Jeg har fortalt om historien med højre sko et par gange før, så det eksempel behøver jeg ikke at nævne igen. Folk der har læst indlægget omhandlende dette, burde være klar over, hvordan OCD nogle gange kan fungere.

Et andet eksempel fra mig selv er, at alle gardiner og persienner herhjemme skal være trukket lige langt op. Det kunne ligeså godt være en vane, men…! Når jeg trækker gardinerne op om morgenen, sørger jeg for, med decideret falkeblik, at de er trukket lige langt op. Hvis jeg får gjort det lidt for hurtigt og begynder at bevæge mig ud af rummet, kan jeg ligefrem mærke hvordan mine ben hiver mig tilbage til gardinerne, for at tjekke at de nu sidder som de skal.
Vi snakker ikke centimeter. Men milimeter. Og så får jeg en indre ro. De få øjeblikke hvor jeg ikke har fået gjort det ordentligt, får jeg det straks dårligt. Jeg kan ikke koncentere mig om noget andet og min morgen går fuldstændig i stå. Jeg bliver urolig i kroppen og får næsten tics. Og så retter jeg selvfølgelig gardinerne øjeblikkeligt! Det skal der være tid til. Så kommer jeg hellere for sent til en aftale eller lader maden brænde på etc…

Og jeg ville ønske at jeg kunne lade være. Men det har snart været en del af mit liv så længe, at jeg har lært at acceptere det. Accept er ikke det samme som at sige, at det er fint at tingene er sådan, men jeg har andre ting i mit liv, der er mere presserende og derfor får tillagt større værdi i min dagligdag. Ocden er også en god måde, at holde styr på hverdagen på. Det kan godt være, at det er en lorte morgen, at der er kaos i mit hoved og mine følelser, men jeg kan i det mindste sørge for, at opretholde ro og orden udenpå. På den måde føler jeg en eller anden abstrakt form for kontrol over mit liv. Underligt, men nødvendigt.

Så jeg bliver sgu irriteret og en lille smule oprørsk på Ocd-folkets vegne. Det er jo os der skal stå og kæmpe med anklager om, at vi er useriøse og at “vi jo bare kan stoppe med at gøre de der underlige ting.
Men nej, det kan vi ikke.. Jeg kan ikke. Men det tror DU. Fordi du tænder for din radio og hører gud-og-hver-mand skrive ind, at de lider af samtlige folkesygdomme… For ja, ocd er vel nærmest en folkesygdom. Hvis du spørger folket selv.

Reklamer
PPS – psykisk populær-syge!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s