Januar = Lort.

Ja, så kort kan det faktisk siges. Og det er egentlig bare det, jeg har gået og sagt til mig selv det meste af måneden. Jeg har ikke haft lyst til at skrive. Eller for den sags skyld dele mine tanker. Men… Når alt kommer til alt, ender jeg med at sidde og bakse med hele lortet indvendig, hvilket jeg godt ved, ikke er godt for noget eller nogen. Så i dag bliver altså dagen, hvor jeg kommer ud med (en del af) alt det, der fylder i mit hoved og har gjort det, det meste af januar. (Bered dig på brok i uanede mængder) !

Året startede egentlig fint nok. Jeg gik på “juleferie” med en besked fra jobcenteret om, at jeg skulle starte i praktik/arbejdsprøvning på Sprogcenterets bibliotek og at jeg skulle være der ca. 15 timer om ugen. Alene det, at skulle til at fungere sammen med andre mennesker i en normal hverdag, var et kæmpe pres, men samtidig er jeg klar over at jeg bliver nødt til, at komme ud og afprøve nogle af alle de færdigheder jeg har tillært mig i min tid på Psykiatrisk Klinik. Så efter en del indre angstanfald og katastrofiske tanker, lod jeg julefreden sænke sig i min hjerne, med tanken om, at det nok skulle gå.

Jeg startede derefter det nye år med en betændelses-tilstand i tungemandlerne – Nej, jeg havde heller ikke hørt om det, før halslægen havde stukket en lang, tynd kikkert op gennem næsen på mig og halvvejs ned i halsen. Mindre behageligt, skal jeg sige dig. Jeg kom både på penicillin og antibiotika, men slap dog ikke for at få kikkerten igennem hele svælget een gang til… Kun for, at lægen kunne konstatere at betændelsen nu havde spredt sig til en rest af de mandler man normalt har i halsen (som jeg ellers fik fjernet da jeg var 7 år gammel). Lort. Men jeg endte da trods alt med at blive rask, efter en god uges tid. Derefter var jeg til tandlægen og få hevet en tand ud, hvilket resulterede i et par dage yderligere på sofaen, ude af stand til, at være tilstede som jeg ønskede det. Smerten fra den manglende tand lagde sig endelig, dog kun for at blive erstattet af ondt i halsen igen…!! Efter en snak med en lægevagt, kunne det konstateres, at penicillinkuren mod betændelsen i mine tungemandler ikke havde været effektiv nok og jeg måtte igen på penicillin i en noget kraftigere grad. Og her er jeg så nu. Jeg har sågar købt en pille-doseringsæske, da jeg blev sindssyg af alle de pilleglas rundt i hytten. Føler mig sygere end jeg er..

Nå, nok om det…
Det er trods alt fysisk og jeg kan medicineres ud af det. Halle-fucking-lujah!
At Milo så oveni har fået en infektion i øjnene, der gør, at jeg skal tvinge tyk salve ind i hans smukke, blå, krystalklare glugger, gør mig mindre begejstret. Jeg er træt af, at suge snot ud af næsen på ham, dryppe hans øjne og smøre hans røde numse med zinksalve. Barnet ender med at melde mig for tortur. Og han hader mig helt sikkert allerede (men mere om det i næste indlæg)..

De ting jeg nu har beskrevet, retfærdiggør vel egentlig ikke at kalde januar for en lorte-måned. Således er der sikkert mange der oplever denne måned; Snot, sygdom, lavvande i pengekassen, gråvejr og solskins-abstinenser. Jeg er ikke alene.

Dog fik jeg en melding for en uges tid siden, der fik min verden til at gå i stå. Intet mindre. Okay, okay, der er ingen der er døde eller lignende, men i min verden er tingene oftest opstillet ganske sort/hvidt. Så den følelse jeg fik i min krop, da meldingen kom, var ganske som at verden stoppede op, gav mig et smølfespark i røven og sagde “Nu gider jeg ikke hjælpe dig mere. Så klar dig selv. Og ps. du er grim.

Jeg er en af de mange jobcenter-tilknyttede, der har en mentorordning. For mig betyder det, at der kommer en gut (den samme) hjem til mig, en gang om ugen, for at forberede mig på, at leve så målsat som muligt for, at fungere i en normal hverdag med et normalt arbejde i et normalt liv. Han er også budbringer mellem min sagsbehandler og jeg..

Kort og godt, kunne han informere mig, da han var her sidst om, at den praktik jeg skulle have været i, nu var blevet afsat til anden side og at jeg istedet skulle på Lungemedicinsk Afdeling (?!) Herudover var det også først nu, at jeg rent faktisk blev informeret om, at timerne i praktikken ville stige og jeg den sidste måned ville skulle arbejde 37 timer om ugen. Med sådan en besked smasket op i fjæset på mig, gik min verden i stå. “A’ hvad fanden sidder du og siger til mig, menneske?!?”

Jeg havde brugt den sidste måned på, at forberede mig mentalt på, at skulle i praktik et helt andet sted med et helt andet timeantal. Det havde taget mig så uendeligt mange indre samtaler og klarsyn, at oparbejde mod til at gå ind i denne praktik med åbne arme og en smule optimisme, og så siger fjolset (ja, undskyld) fandme til mig, at intet af det jeg har fået fortalt var realistisk. Jeg forstår nu, hvorfor der er en sikkerhedsvagt ansat på jobcenteret..

Derudover har jeg fået to valgmuligheder:

  1. 3 måneders praktik og derefter raskmelding.
  2. 6 måneders praktik og derefter i ‘jobafklaringsforløb’ med 5000kr. mindre i ydelse om måneden.

Hahahahahahahahahahah…..

Jeg forstår bare ikke, at dette er de eneste muligheder man har at tilbyde én, der har været sygemeldt i 2,5 år, har borderline og iøvrigt en statuserklæring fra Psykiatrisk Klinik der siger, at jeg ikke må udsættes for for store pres, da det kan medføre sygdomsrecidiv. Jeg håber edderfandenbankemig, at jeg er sejere end jeg går og tror. Ellers kan jeg jo få lov at starte helt forfra igen… Og hvem vinder så? Ingen.

Eller… Det gør vel dem, der har sat flueben ved, at jeg er ude af systemet og ledig.
Lige indtil om et par måneder/år, når de igen ser mit navn på deres skærm, under liste med nye sygemeldinger….

Reklamer
Januar = Lort.

One thought on “Januar = Lort.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s