Svagpisser?

Stress-inkontinens, har ikke noget med det, vi normalt forbinder med stress at gøre. Egentlig er det svenske ord anstrengelses-inkontinens mere logisk, da det præcist fortæller om inkontinenssituationen.” – Kontinensforeningen.

Gud fri mig vel!
Okay, det er jo ikke ligefrem fordi, det kommer som et chok for mig, at jeg er lidt begrænset efter Milos fødsel. Men ligefrem at kalde det inkontinens… Det er sgu da at presse citronen. I bogstaveligste forstand.
Ikke detso mindre, var det den besked jeg fik, hos mit besøg hos bækkenbunds-fysioterapeuten, i forbindelse med mit ugentlige besøg på genoptræningscenteret, hvor jeg er tilknyttet, grunden den dér skide skulder (som faktisk er i bedring).

Det første jeg tænkte da jeg hørte ordet, var, at jeg fra nu af må betragte mig selv som en dame +80, og at mine dage på trampolinen med Milo, er et overstået kapitel.
Man bliver sgu da ikke inkontinent i en alder af 27….
Men jo. Når man har født et barn, der har losset ens blære ud af kurs, så ser det sgu sådan ud. (Og ja, jeg HAR lavet div. bækkenbundsøvelser, efterfølgende)
Det er ikke fordi jeg går og sjatpisser i tide og utide – det kan jeg skam godt kontrollere – men bed mig om at hoppe, hoste eller løbe og jeg takker pænt nej. Jeg ville hjertens gerne og takke nej til at nyse – men det er åbentbart ikke mit eget valg. Ligeledes er der sikkert mange der har brugt udtrykket “Jeg grinte så meget, at jeg var ved at tisse i bukserne“. Pff…. Been there, done that. Bare spørg min lillesøster, der stadig trækker på smilebåndet over dén historie. Og det er faktisk okay.
– Griner din søster af dig, fordi du ikke kan holde på vandet? Nej. Min søster griner af mig, fordi jeg griner så meget, at jeg ikke kan holde på vandet. Og værre er det faktisk ikke. Det gør ikke ondt, det er ikke farligt og det er yderst sjældent at jeg ender i en sådan situation. Ikke fordi jeg aldrig griner, men fordi jeg dog stadig har en smule kropskontrol tilbage. Så du behøver ikke at glo mig nervøst i skrævet, næste gang jeg trækker på smilebåndet 😉

Men altså, eftersom fysioterapeuten fortalte mig at jeg sagtens kan finde ud af at lave de dérsens knibeøvelser (gad vide hvordan hun fandt ud af det!?), men tilgengæld sagde direkte til mig; “Du er lidt en klovn til at slappe af“, blev jeg mere rolig – så er der altså en løsning. Hendes løsning var dog, at hvisde nye øvelser ikke hjalp, så kunne jeg – når jeg vel og mærke var blevet noget ældre – få en slynge opereret fast, rundt om urinrøret, som hjælp.
En slynge er sgu da noget man får på, når man har brækket en arm! Men det er så konklusionen; Fødslen af Milo har skubbet min blære ud af kurs, hvilket gør mig til en svagpisser, der skal ha’ filetten i gips. Vorherre til hest.

Men jeg ved, at jeg langt fra er den eneste der bokser med problematikker som denne. Det gør på mange måder situationen mere tålelig. Så high-fives til alle dem der ikke kan hoppe trampolin eller få et grineflip. Om ikke andet, så kan I sende jeres børn ned til Købmanden og købe maxi-bind til jer, når de er gamle nok. Det er den perfekte hævn…

Reklamer
Svagpisser?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s