Neverending story

Min souschef har givet mig fri ugen ud.

Min sagsbehandler sagde jeg skulle ringe til min gamle terapeut på psykiatrisk klinik. Min terapeut sagde, at jeg skulle ringe til lægen. Og lægen har givet mig sovepiller. Igen.

“Det er nok fordi, du sover så dårligt, at din hverdag ikke længere synes at hænge sammen”.

Men det er jo ikke kun min hverdag der virker usammenhængende. Min krop er blevet en samlet død masse, hvorfra mit hoved deformt stikker ud. Jeg kan ikke mærke min krop, bortset fra hullet i mit bryst. Jeg har ingen selvstændige tanker, men mit hoved er ved at sprænge i luften over alle de sætninger og ord min hjerne konstant producerer;

“Tag dig nu sammen. Det hjælper ikke noget at græde. Din sygdom er fortid. Du er jo blevet rask igen. Har du spildt 3 år af dit liv, i diverse behandlinger, bare for at starte forfra?! Din terapeut må tro, at du er fuld af løgn. Din sagsbehandler må rulle øjne over, at du ikke bare gennemfører den skide praktik, så du kan komme ud af systemet og din læge er nu helt sikkert overbevist om, at du er en forbandet hypokonder! Så gør lige alle en tjeneste og hank op i dig selv og din selvmedlidende gøren og laden!!”

Men hvordan? Jeg har lyttet til mine indre alarmklokker, jeg har kigget mine huskekort fra gruppeterapien igennem. Jeg har ræsonneret, kalkuleret og defragmenteret mig selv og er kun blevet endnu mere utydelig i spejlet. Jeg er ikke tilstede. Jeg kan ikke tage mig sammen, for der er intet at “tage sammen” i. Så nu venter vi. Venter på sovemedicinens mirakuløse virkning. Så er mit hoved nok hoppet på plads igen, imorgen. 

Reklamer
Neverending story

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s