Jeg er her stadig.

Og i bedste velgående, endda.

Holddaheltkæft, hvor tiden er fløjet. Det er alt-alt for lang tid siden, at jeg har lavet en ordentligt update af min gøren og laden! Mest fordi jeg har haft travlt, men dog også fordi bloggen har været min måde, at hjælpe mig selv gennem svære perioder og forskellige dilemmer, samt sindssyge tanker og disses indvirkning på mit liv.
Og… der er bare ikke så meget af den slags mere. Alle de ting I tidligere har kunnet læse om; hvordan min angst styrede min hverdag, hvordan depressionen kunne komme snigende og ikke mindst hvordan mit selvbillede så ud, har ændret sig markant – med tiden, selvfølgelig.

Det har været rigtig meget – og rigtig hårdt – arbejde at nå hertil. Jeg har ladet min hjerne gå på overarbejde dagligt, eksponeret mig selv og mine følelser, sprunget ud i livet og håbet på det bedste. Og jeg har sejret! Jeg er stadig på Lungemedicinsk sengeafsnit, men nu som fastansat. For 2 måneder siden fik jeg tilbuddet, som jeg så inderligt havde gået og håbet på! F.*.c.k.i.n.g ja! Det skete sgu. Jeg havde et fantistisk job og jeg får endda lov at beholde det. Ikke fordi jeg har plaget mig til det, men fordi jeg er skidegod til det jeg gør. Fordi jeg har formået, at gøre mig uundværlig. Og hvor sejt er det liiige?…. Herre-erre sejt med sejt på! Tag den, fortids-Stine. Du kunne. Du gjorde det. Du gør det. Og jeg elsker det! Jeg elsker den almindelige, røvsyge hverdag med røvsyge pligter og gøremål. Jeg elsker den daglige tromme’rum. Jeg befinder mig godt i det. Jeg frygter ikke. Bliver ikke angst. Jeg er glad. Jeg har plads. Jeg er fri.

Og… jeg kunne blive ved med at tale om, hvor sej jeg selv er, men så meget selvværd kommer ikke over natten og det betyder selvfølgelig heller ikke, at jeg er helt borderline-fri, selvom det til tider føles sådan. Jeg må stadig tage min daglige dosis Venlafaxin og jeg kan (åbenbart) heller ikke køre med tog (endnu) uden at få angstanfald. Men… Når jeg ser tilbage, er det her jo bagateller. Vigtige bagateller, men… Det er okay. Fordi jeg har indhold. Og jeg kan give indholdet betydning. Og det betyder mere end noget andet. Det ruster mig til nedture, angstanfald og dårlige dage. Fordi jeg ved, at jeg kommer igennem det. Jeg ved, at der venter noget bedre bagefter og jeg ved, at jeg kan. Jeg kan. Jeg kunne. Jeg gjorde det. Jeg gør det!

Reklamer
Jeg er her stadig.