Forfra.

Nu sidder jeg her igen. Den samme grå sofa, som ellers de sidste par år har været et kærkomment sted for afslapning og hygge. Sådan er den ikke længere. Den minder mig mere og mere om det fængsel jeg engang var indespærret i.

Siden afslutningen på min sygemelding tilbage i februar 2016, har jeg arbejdet som husassistent på Slagelse Sygehus. Det stoppede jeg med sidst i september 2018. Fordi “lorte-spasser-latterlige-“alle-skal-kunne-det-samme”– Region Sjælland har besluttet, at der ikke længere skal være husassistenter på sygehusene. Bevares, jeg kunne da tage uddannelsen som servicemedarbejder; 37 timer om ugen (haha – min hjerne griner af mig), 2½ år og ingen garanti for, at jeg kunne vende tilbage til min “egen” afdeling. Ja, go’daw do! … Så jeg tudede mig gennem min sidste tid på afdelingen.

Jeg havde fundet min plads. Der hvor jeg trivedes allerbedst og hvor jeg gav mening for mig selv – og andre. Jeg kunne noget, jeg var værdsat og vigtigst af alt; jeg var normal. Jeg stod tidligt op, gik på arbejde, gik træt hjem til aftensmad og madpakker der skulle smøres. Og elskede det. Jeg elskede at være en del af et fællesskab, at være uundværlig og ligeværdig.

Nu er jeg en sten der er blevet kastet i havet og ringene spreder sig længere og længere væk fra mig.

Fordi jeg “kun” kan arbejde 28 timer om ugen, må jeg ikke være ledig. Så skal man sygemeldes, siger A-kassen og kommunen. Så det bliver jeg. Jeg er syg… igen. Det må jeg jo være, siden jeg ikke opfylder kommunens krav om, hvordan tingene se ud, førend at jeg kan tillade at kalde mig rask.

Jeg har prøvet at forholde mig konstruktivt til min situation. Noget har jeg da lært. Jeg har ambitioner, planer og noter skrevet ned, som jeg vil tage med på Jobcenteret.
Men tiden går…. Også selvom jeg har ringet og presset på. Jeg kan ikke få en sagsbehandler på Jobcenteret, da jeg jo ikke er ledig. Jeg kan få en sygedagpenge-konsulent, når der altså er kommet styr på alle mine papirer mv.
Nu er der gået 36 dage. Og på dag 38 skal jeg til samtale.

Jeg har tegnet, gjort rent, læst bøger, været syg og været syg igen. Jeg har holdt Milo hjemme fra børnehave, besøgt mine forældre og haft besøg. Men nu kan jeg ikke mere. Ikke fordi jeg er træt af det. Min lyst er bare forsvundet, du’ ved – ligesom “puf! – Du er nu energiforladt og finder ingen glæde i din hverdag.”

Så tak for det – Jeg frygtede at det ville blive sådan, når jeg skulle tilbage i den her forpulede sofa, selvom jeg lod håbet om, at det var et overstået kapitel i mit liv, vare ved… Men lige nu er jeg tom. Jeg føler mig uduelig, fordi jeg sidder på min dertil indrettede hele dagen og ikke engang kan overskue at sætte vasketøjet over. Jeg kan godt huske dengang hele mit liv fungerede sådan. Lige nu har det stået på i en uges tid. Så vidt det er muligt prøver jeg at slå det hen, men selvom jeg henter Milo og Lars kommer hjem fra job, sidder jeg stadig fast i tomheden og følelsen af, at være komplet ligegyldig og evneløs. Utroligt hvordan sådan en forlængst glemt følelse kan vælde op i kroppen på én igen. Lidt lig hvordan bestemte dufte kan bringe fjerne minder til overfladen, efter mange års glemsel.
Imidlertid er dette bare noget jeg ikke har lyst til at huske. Det måtte gerne forblive glemt. Overstået. Væk. Behandlet.

Men følelser kan jo ikke behandles – de kan reguleres. Og jeg har ikke glemt hvordan man gør. Men jeg orker det ikke. Jeg hælder i forvejen både Lamictal og Venlafaxin i hovedet dagligt, det burde være nok til at holde mig stabil, efter flere års kognnitiv behandling og dialektisk adfærdsterapi. Dette skal og være forbigående.

 

“Ringe i vandet;
min bevidsthed breder sig
ud over byen efterhånden
som lysene slukkes i ruderne
og alle biler er kørt forbi

Stenen var solen
der brød horisonten
og mørket flød over
som tidevand.”

Forfra.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s