Neverending story

Min souschef har givet mig fri ugen ud.

Min sagsbehandler sagde jeg skulle ringe til min gamle terapeut på psykiatrisk klinik. Min terapeut sagde, at jeg skulle ringe til lægen. Og lægen har givet mig sovepiller. Igen.

“Det er nok fordi, du sover så dårligt, at din hverdag ikke længere synes at hænge sammen”.

Men det er jo ikke kun min hverdag der virker usammenhængende. Min krop er blevet en samlet død masse, hvorfra mit hoved deformt stikker ud. Jeg kan ikke mærke min krop, bortset fra hullet i mit bryst. Jeg har ingen selvstændige tanker, men mit hoved er ved at sprænge i luften over alle de sætninger og ord min hjerne konstant producerer;

“Tag dig nu sammen. Det hjælper ikke noget at græde. Din sygdom er fortid. Du er jo blevet rask igen. Har du spildt 3 år af dit liv, i diverse behandlinger, bare for at starte forfra?! Din terapeut må tro, at du er fuld af løgn. Din sagsbehandler må rulle øjne over, at du ikke bare gennemfører den skide praktik, så du kan komme ud af systemet og din læge er nu helt sikkert overbevist om, at du er en forbandet hypokonder! Så gør lige alle en tjeneste og hank op i dig selv og din selvmedlidende gøren og laden!!”

Men hvordan? Jeg har lyttet til mine indre alarmklokker, jeg har kigget mine huskekort fra gruppeterapien igennem. Jeg har ræsonneret, kalkuleret og defragmenteret mig selv og er kun blevet endnu mere utydelig i spejlet. Jeg er ikke tilstede. Jeg kan ikke tage mig sammen, for der er intet at “tage sammen” i. Så nu venter vi. Venter på sovemedicinens mirakuløse virkning. Så er mit hoved nok hoppet på plads igen, imorgen. 

Reklamer
Neverending story

Sovemedicin stop.

Dag1. Elendig nat. Har været vågen 450 gange og de timers søvn jeg fik, blev konstant afbrudt af den lille fede, som har feber. Jeg har ondt overalt i kroppen, efter at ha’ ligget og vendt og drejet mig af led.

Dag2. Mere sammenhængende søvn. Vågnede kun 3-4 gange… Har haft elendige mareridt, der har gjort mig totalt udmattet.

Dag3. Vågnet med knaldende hovedpine. Har haft et af de mest syge mareridt til dato – kan ikke engang få mig selv til, at fortælle om det. Lars fortæller, at han vågnede og holdte om mig, da jeg lå og peb og var badet i sved.

Dag4. Igen vågnet med hovedpine. Søvnen har været fint sammenhængende, men jeg er slet ikke frisk. Jeg drømte om en masse bamser – i drømmen mine – som fik revet deres kroppe fra hovederne. I drømmen græd jeg ustyrligt. Bagefter drømte jeg, at Lars var væk. Med vilje. Som om, at han var stukket af fra mig. Jeg ringede til ham, men hans telefon var slukket. Til sidst gav jeg op og begyndte igen at græde ustyrligt. Jeg vågnede badet i sved og tårer.

Dag5. Jeg er så udmattet oveni mit hoved. Hele min krop gør ondt. Mareridt igen. Denne gang blev jeg voldtaget. Hvem fanden drømmer sådan noget sygt lort? Drømte også, at jeg prøvede at slå Izzey ihjel. Resten kan jeg heller ikke huske. Jeg stinker af sved.

Dag6. Vågnet op med helt enorm hovedpine. Lars hentede 4 piller til mig. Håber snart de virker. Jeg har haft flere forskellige mareridt, men kan heldigvis ikke huske nogle af dem…

Sovemedicin stop.

Poetisk pis (eller noget der minder derom).

Nogle gange ville jeg ønske jeg troede på en gud, så jeg havde én at give skylden. En jeg kunne be’ til og som jeg ville tro på, hørte mine bønner.  Continue reading “Poetisk pis (eller noget der minder derom).”

Poetisk pis (eller noget der minder derom).